Politiet har indledt efterforskning efter fund af knogler

dato

Politiet fik lørdag middag en anmeldelse om fund af knogler i et marskområde på Rømø

Syd- & Sønderjyllands Politi fik klokken 11.58 lørdag en anmeldelse om fund af knogler på Nørre Frankel nord for Havneby på Rømø.

 

Politiet afspærrede en del af et marskområde og iværksatte en række tiltag for at klarlægge omstændighederne omkring fundet. Kriminalteknikere fra NKC (Nationalt Kriminalteknisk Center) og Retsmedicinsk Institut kom til stedet, ligesom der blev gennemført afsøgning af området med hundepatruljer. Politiet er fortsat på stedet og venter at være der en del timer endnu.

 

De indledende undersøgelser viser, at der er tale om menneskeknogler. Politiet har indledt en efterforskning og har ikke yderligere oplysninger i øjeblikket.

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Syd- og Sønderjyllands Politi.
Kilde: Syd- og Sønderjyllands Politi